Og med go grund, for Ja, jeg har været lidt mut, uden at der burde være grund.
Man snakker meget om Tour Divide Feber hos dem der har været afsted, og jeg må sige at den har været stor slem jo tættere datoen er rykket på Departure fra Banff for TDR2015.
Og om godt 2-3 timer vågner de alle (hvis de da har kunne sove) i Banff, tager deres ny vasket tøj på, sætte sig på cyklerne, til en af de største oplevelser de nogensinde kommer i nærheden af.
Og ja.. jeg ved godt at da jeg kom hjem sidste år, var min første kommentar til turen: "Aldrig igen", men det er bestemt ikke sandt.
Hurtige indskydelser som "hvad mon en flybillet koster", og "hvis jeg tog afsted nu kunne Tonny sikkert hjælpe mig fra lufthavnen og derud" " Det hele ligger jo ovenpå, jeg skal bare ha downloadet det nye GPS spor" Det er alle tanker der har været igennem hoved, uden egentligt at tænke rationelt.
For selvfølgelig kan man ikke "bare lige".
Dem der ligger og vender sig i deres senge i Banff lige nu, er top trænet. Sat op til deres forhåbentligt bedste, og formentlig nok yderst godt forberedte (det vil de næste 3-5 dage vise).
Så tanker og ideer om bare at smutte afsted er urealistiske, hvor meget man dog ønskede at være afsted.
Men hvad er det så jeg savner.. hvorfor er det den eneste tanke de sidste uger har gået på at sidde og "lide" på en cykel.
Jeg ved det egentligt ikke, og alligevel gør jeg jo nok. Det er bare svært at beskrive.
Det er jo ikke afsavnet til familien man søger, eller den urimelige tanke man indimellem for om, hvor uoverskuelig stor en opgave det kan være at cykle så langt.
Det er nok noget med de små ting på turen, at have kørt en laaaaang opkørsel og vide at nu er der lidt belønning i en fantastisk udsigt samtidigt med det går nedad.
Eller at rulle ind i en by, godt sulten, efter en lang dag, og vide man kan få sig en belønning i et godt måltid.
Eller måske er det lidt den ensomhed der er når man kan kikke flere timers arbejde tilbage af en vej, og vende sig om og se mange timers arbejde fremad.
Det jeg ved jeg ikke savner er Mudder :D og regn. Men det er heller ikke det der til dagligt er det jeg husker ved turen. Det er altid udsigten, og følesen ved at høre en bestemt sang derovre fra, og bare rulle op af en flot opkørsel et sted i Montana. Eller at møde nogen af de andre ryttere på en lille restaurant til en burger midt i Colorado, og sidde og hygge sludre med dem, inden alle sammen stimler ud til cyklerne igen, og efter 1.-2 time igen er spredt, grundet forskellige hastigheder.
Jeg ved det ikke.. Men jeg vil afsted igen.. hele tiden.
Heldigvis fik jeg slukket lidt tørst, med en tur til sverige sidste weekend, sammen med Jan Malling.
Herlig tur der bare gik ud på at finde en hyggelig vej og få noget kaffe :)
Dernæst er det også en trøst at der ikke er lang tid til min træning for alvor skal igang igen. Så er der lidt mere indhold og mening i det hele igen.
Og hvad skal jeg så træne til... Nej.. det er ikke Tour divide ... Den må vente.. men jeg har fået fruens ja på en tur til foråret næste år, til Arizona Trail Race.
jeg har nævnt den før, og har også haft linket til videoen på min egen facebook. men for en godt ordens skyld kommer den lige her igen.
750 miles, eller i menneske sprog 1200 km spor, inclusiv en 35km gåtur ned igennem Gran Canyon med cyklen på ryggen (der må ikke være cykler i den national park, men de har sagt ok hvis den ikke rører jorden, og sidder på ryggen)
Som skrevet, så er det primært spor, og ikke så meget grus som Tour divide.
Meget mere om den tur senere.
Grundet at det nu bliver denne tur der komme i fokus de næste måneder, så vil siden her også ændre sig lidt, og nok blive lidt opdelt.
Sidst inden jeg smutter igen, så ved jeg godt jeg stadig skylder resten af turen fra sidste sommer.. og meget af det er også skrevet flere gange, men er ikke som håbet endnu.. det skal nok komme.. og med den fornyet luft for alt dette, bliver der nok bedre energi til at komme lidt oftere til tastaturet for fremtiden.
Og bare rolig.. du tænker nok at nu kan jeg da umuligt huske hvad der skete og hvordan jeg havde det.... Det sidder stadig limet fast, som var det noget jeg lige har været igennem.
Jeg snakkede forleden med Alan fra turen, og som han sagde. "Han kunne ikke huske hvad han lavede sidste mandag, men han kunne huske hele forløbet af turen ned til den mindste detalje" og han har meget ret. Jeg kan stort set stadig sætte mig ned og huske hver eneste dag, og hvordan de var forskellige fra hinanden.. de forskellige opkørsler og de forskellige byer.
ahh.. Nu må jeg videre.. der er snart start i Banff, og for dem der vil følge med er her lidt links.
http://trackleaders.com/tourdivide15
http://www.bikepacking.net/forum/ultra-racing/tour-divide-2015-race-discussion-thread/