onsdag den 27. januar 2016

First BikePacking trip on Lauf GT29



So, first of, this is my premier in making a comment here on the blog in english.

Please bear with me, I'm from Denmark and danish is my first language, but since there might be some foreigners going for some info here on the Lauf fork, I'll be doing this in english.


So. Went on my first bikepacking trip with the Lauf GT29, aka Gravel and travel version.
Let me start out by telling that atm I'm not using the fork as intended.
right now, and in this first test, it was installed on my beloved Surly Krampus, which is a 29+ bike. Meaning, big tires. in this case the Bomboloni 29" x 3.0 tire from Vittoria. (Side note: one of the best 29" + tires I have tried)

The fork is made for gravel and bikepacking and in that is meant for a gravel bike in some kind. From 700c x 32 cross tires, up to the bigger 29" x 2.0/2.2 tires.
                         


And the reason I begin the text with this is, that the first thing i noticed was the vertical flex, that made my tire, quite easily, hit the inside of the fork leg.
Since it's a design that allows bottom of the two fork legs to move independently it has the benefits and drawback from being able to twist a bit.




And a bit was all that was needed with the big 3.0 tire on it.
Again.. I am not using he fork as designed, so i have myself to blame on this problem, and not a flaw from the Lauf designers.

Now, I tried it with out the packs and gear on for a small ride on a local trail in the snow, and must say that it performed very nicely. I normaly run a ridged carbon fork, it didn't add more than 200g in weight, and for the main part the fork felt like my old ridged carbon fork plus i knew exacly where i had my wheel.
The feather suspension comes to life when you hit a bigger obstacle (of course), and the fork felt very smooth.


Putting on the gear, aerobar and what not, does add a lot of frontal weight, and my friends riding with me did notice how the springs where constantly making small ajustments, on the gravel roads.

                    

As a rider it just felt smooth like on my normal trail ride. I never got suprised by a rebound, and didnt feel any need for a damping function.
In fact i think the suspension part of this fork reminds me more in the way my fatbike (ICT with 26" x 4.8 tires) gives me a big cushion of smoothness from the tires, but in this case without the huge tires :)
Side note to this test, I was running a fairly high pressure in my tires, so i didnt have the soft tire to confuse me from the forks flex.

So, in all. Worked great, and did what i hoped it would do. Just take the stress of the bike and still keep the handling with a heavy load on the bike.

                        

But I will do the next test, and Italy Divide, with a 2.2 tire on my Niner SIR instead. It will also go on my Surly Straggler with a 2.0 tire in the future, but more on that later.


Here with the 3.0 tires, but that will be changed to a 2.2

søndag den 24. januar 2016

Lolland i bidende kulde.

Weekenden har stået i vikingens tegn, og torsdag aften drog vi 3 stk afsted fra Ordrup mod Nakskov.




NAKSKOV, tænkes der nok.. men i sammenhæng med et længere projekt (mere om det senere), ville jeg gerne ned og se hvordan cykelruterne derned så ud, også når det var -5 og pivkoldt.

Jimmy og Peter var begge med på ideen og der er altid herligt at komme afsted med herlige folk, og det er 100% at havde jeg været alene på denne tur, havde det dælme været en lang tur.

The Suck, er altid sjovere bagefter hvis man har slidt sammen med nogen.

Sent torsdag ankom vi nær Nakskov station, parkerede bilen, og efter blot 10-15 min var mig og Peter klar. Ca 1½ time senere kom vi så videre ;)


Den første aften, hvor man vitterlig må sige kulden havde taget fat, havde vi godt 15km til Langø, hvor der efter sigende skulle være 2 shelter muligheder.
Efter lidt småstop, med små justeringer, og lidt pumpning, samt en punktering kom vi frem til den shelterplads der havde set bedst ud (via udinaturen.dk)

  

Problemet stod så i at vi stod midt i ingenting, oppe på et dige, med havet på den ene side, og en meget flad og kold mark på den anden side. INGEN shelter i nærheden.

Lidt søgen på telefonerne (utroligt at der var dækning) og lidt cyklen frem og tilbage, stod det klart at den håbede plads ikke var hvor siden lovede. Så os tilbage til "centrum" af Langø, hvor den anden Shelter skulle være. Den blev også fundet, og vi kunne hurtigt se ud fra beskrivelsen at der faktisk kun er en shelter i nærheden, men den bare er blevet sat to gange, og den ene helt forkert.

Vi fik et lille bål stablet på benene og kom i posen.. og havde en hyggelig aften, som dog blev lidt lang, da klokken slog ca. 1.30 da vi lukkede øjnene.



Næste morgen, noget sent, kom vi hurtigt op, fik lavet vores kaffe, hvorefter vi ligesom gik lidt istå.
Ergo var vi først væk fra shelteren lidt over 10. Hvilket i min egen tidsplan var 2 timer senere end jeg havde håbet.





En hurtig info der måske skal med, Både Jimmy og Peter, er så lykkelige at være i besiddelse af en sovepose der er benævnt med -20, og her snakker vi ikke i ekstrem. Det er Casper ikke. Han er i besiddelse af en sovepose der siger -2, og det er ikke i komfort temperatur. Dog havde jeg lånt mig til et fleece indlæg til posen, samt taget et uld tæppe med.. men NUJ, det var en kold nat.
Ny investering i en vintersovepose er 100%




Men afsted kom vi, og når man har stået stille, eller skal igang for første gang, når vejret er som det var her i weekenden, er det bare ØV. Fingre, tær, næse... alt fryser, og man har svært ved at få en go rytme. Så da vi endelig var afsted var det bare med at holde os igang.


Men når man er i julekageform som vi alle 3 var, så er det lettere sagt end gjort, så vi havde flere små pauser hvor der skulle tisses, rettes tasker, tages billeder, eller andre krumspring, for at kunne holde til en hel dag i sadlen.

Planen var at følge diget til Rødby, og så dreje nordpå til Søndersø, nær Maribo, og så kører Øst derfra til Nykøbing Falster, og videre ud til Falster Trailbuilders Shelter i deres Grusgrav.


Godt 10km før Rødby var vi blevet godt møre af at kører på diget, med lettere sidevind, så da vi så en mindre vej gå nede fra diget, var beslutningen hurtigt taget.
Det bragte os så ud på lidt af hvert.

Ud over at komme igennem en mindre granskov, måtte vi krydse en mindre sø, der var kommet på nogle af markerne, og slutligt igennem en lyngstykke der sluttede men en vadetur igennem 2-3m hørt siv stykke, hvor isen ikke kunne holde. Ergo kom mig og Peter ud fra helved med våde sko og fødder. Ikke supersmart på en tur som denne.





Det sidste stykke til Rødby, blev på diget, og efter at havde overskuet udvalget af spisesteder i Rødby Havneby, kom vi ind og fik os en Durum rulle og en Calzone.. og få varmet sko og fødder op på radiatoren.




Starten bagefter var et HELVED.
Al blod i maven og småfugtigt tøj, sammen med -3-5 graders frost og tanken om at have 60-70km til shelteren for natten, var hård at komme igang med.

Men allerede efter 5km var vi kørerne igen, og efter at have fulgt et gammelt jernbanespor kom vi op til Søndersøen, som må siges at være noget større end man lige troede.




En fin sti rundt om, samt en tur henover isen, var lige hvad vi havde brug for. Kilometerne raslede meget let af, og vi var hurtigt tæt på Nykøbing F. Jimmy havde på det tidspunkt begyndt at få lidt ballade med kroppen, men det er jo forståeligt med sådan et kropus. :)
De sidste par kilometer var vidst også lidt længere end håbet, men godt 1 time efter mørkets frembrud ankom vi til Kvickly og fik shoppet ind til aftens gilde.


Et par Franske hotdogs og tasker godt fyldt med piskefløde og chokolade var det nærmest bare en sprint for at komme ud af kulden og frem til en shelter, som forhåbentligt var i læ.

Ankomst til grusgraven var ok, men vi havde ingen ide om hvor shelterne var, samt hvor det lovet brænde skulle være.
Lidt søgen rundt og vi fandt først den ene, og senere den anden shelter. Begge to meget åbne og lige ud til vinden. Lidt øv, men brændet fandt vi, og efter lidt fidlen rundt fik vi ristet nogle pøsler, og sat et regnslag op, og lukket åbningen helt til på shelteren. Det hjalp voldtsomt, og flere røverhistorier og Irishcoffe senere, var vi alle 3 godt trætte.....





OG... da jeg havde forsynet mig med yderligt en plait, og temperaturen var gået 2-3 grader op, frøs jeg ikke, og fik faktisk noget nær 6 timers søvn..... HERLIGT.

Sidste dag gik med at jeg drønede til toget, fik en lur mens de hvide marker passerde forbi, mens jeg blev fragtet til Naskov, for at hente bilen.
Drengene havde imens pakket alt ned, og lidt over 2 var alle hjemme igen, klar til at få det sidste ud af denne weekend.




Til de to drenge, Mange tak for turen.. det var super fedt..

MEN jeg skal ikke afsted på lignende tur før jeg har shoppet en anden sovepose. !







Samme blog.. næsten samme indhold

Nu er det jo både et stykke tid siden jeg har skrevet her sidst, og det er også snært 1½ år siden jeg var i Canada/US og kører, så nu syntes jeg måske det var på tide, både at komme igang med at skrive igen, men også at finde noget nyt indenhold.

Ideen er stadig den samme. At have en åben "Dagbog-Eventbog" eller hvad man vil kalde den, for at fortælle, huske, vise lidt fra mine ture.

Og det er nok dertil vi pt er kommet.
Selvom Tour Divide stadig er i hoved, er tiden gået videre, og nu står den på mange andre ture.
Både herhjemme, og i Sverige, på mindre 2-3 dages ture. Men også lidt længere ture, som her til foråret til Italien, til sommer til Tyskland, måske en lang tur i Danmark senere, og formentligt en tur til staterne næste år... og jo.. også tour divide engang ude i fremtiden.

Så vil der måske også komme lidt om familiens nye udvidelse.. Bacardi, Min/vores nye dejlige hundehvalp, som med tiden også skal med på diverse cykelture, og bikepacking events... Det bliver sjovt og så hvordan han bliver om nogle måneder.

Men jeg håber i stadig vil læse med, og håber at jeg kan fylde lidt på din egen lyst til måske at komme ud på lidt eventyr en dag.